
KURSER
Du er en stjerne!
WEEKEND KURSER
SOMMER
MALE- & TEGNEWEEKEND.
KLINT, KRIDT OG KUL

Klint, Kridt og Kul er et kursus med tid til fordybelse i atelieret i Heartspace Møn og med tur ned til stranden foran Møns Klint, hvor vi holder workshop i nogle timer og derefter tager tilbage til atelieret og arbejder videre.
Man kan arbejde med tegning og maleri, på projekter man havde gang i i forvejen eller på nye projekter, jeg hjælper dig i gang. Man kan også gøre det hele på én gang, som jeg selv bedst kan lide det.
Jeg sørger for at skabe en inspirerende og venlig stemning, giver feedback undervejs og giver opgaver når der er brug for det. Og jeg giver også bare plads til at du kan fordybe dig i arbejdet.
Dato: Der er to muligheder for at tage dette kursus i 2026. Datoerne for disse kurser er:
Tegneweekend JUNI: 05.-07. juni 2026:
Fredag 16-19, lørdag 10-17 og Søndag 10-17.
Tegneweekend AUGUST: 14.-16. august 2026:
Fredag 16-19, lørdag 10-17 og Søndag 10-17.
Sted: Kurset foregår i atelieret i Heartspace Møn.
Underviser: Mia Sloth Møller
Gruppens størrelse: Det er et lille kursus med højst 8 deltagere.
Niveau: Kurset er for interesserede voksne på alle niveauer. Undervisningen differentieres så hver kursist får hvad han*hun har brug for.
Materialer: Man medbringer selv materialer og madpakker og jeg supplerer med de materialer man mangler samt kaffe, te og bagværk.
Pris: Kurset koster det 3.000 kr.
Man må gerne arbejde videre i atelieret til sent alle dagene.
NEXT LEVEL. MALEWEEKEND

Medbring hvad du arbejder på lige nu eller start noget nyt. Hav en sjov, produktiv og inspirerende weekend i selskab med ligesindede kunstneriske sjæle. Få kunstnerisk feedback, inspiration og hjælp til at tage dit kunstneriske arbejde til nye højder.
Dato: Der er fire muligheder for at tage dette kursus i 2026. Datoerne for disse kurser er:
Maleweekend NEXT LEVEL FEBRUAR: 28. februar - 01. marts 2026: Lørdag og søndag 10-17.
Maleweekend NEXT LEVEL MARTS: 21. - 22. marts 2026:
Lørdag og søndag 10-17.
Maleweekend NEXT LEVEL JULI: 4. - 5. juli 2026:
Lørdag og søndag 10-17.
Maleweekend NEXT LEVEL NOVEMBER: 21. - 22. november 2026: Lørdag og søndag 10-17.
Sted: Kurset foregår i atelieret i Heartspace Møn.
Underviser: Mia Sloth Møller
Gruppens størrelse: Det er et lille kursus med højst 8 deltagere.
Niveau: Kurset er for interesserede voksne på alle niveauer. Undervisningen differentieres så hver kursist får hvad han*hun har brug for.
Materialer: Man medbringer selv materialer og madpakker og jeg supplerer med de materialer man mangler samt kaffe, te og bagværk.
Pris: Kurset koster 2.500 kr.
Man må gerne arbejde videre i atelieret til sent begge dage.
KOLORIT. MALEWEEKEND

Et malekursus der handler om at udtrykke sig fra hjertet, finde glæden, farverne og dit eget billedsprog frem.
Mal din egen verden frem! Den kan du male lige så skøn, som du ønsker dig den. Og du kan ændre selv den mørkeste tid til lys og glæde.
Vi skal tale teknik og farvelære. Det handler ikke om perfektionisme, men om at tage nye skridt ind i ukendt land og udvide sin kunstneriske horisont. Turde male noget man ikke har malet før, gå dybere og længere og i nye retninger, for det er der al udvikling og alt det sjove sker.
Dato: Der er to muligheder for at tage dette kursus i 2026. Datoerne for disse kurser er:
Maleweekend MAJ: 8.-10. maj 2026:
Fredag 16-19, lørdag 10-17 og Søndag 10-17.
Maleweekend SEPTEMBER: 18.-20. september 2026:
Fredag 16-19, lørdag 10-17 og Søndag 10-17.
Sted: Kurset foregår i atelieret i Heartspace Møn.
Underviser: Mia Sloth Møller
Gruppens størrelse: Det er et lille kursus med højst 8 deltagere.
Niveau: Kurset er for interesserede voksne på alle niveauer. Undervisningen differentieres så hver kursist får hvad han*hun har brug for.
Materialer: Man medbringer selv materialer og madpakker og jeg supplerer med de materialer man mangler samt kaffe, te og bagværk.
Pris: Kurset koster 3.000 kr.
Man må gerne arbejde videre i atelieret til sent begge dage.

Om Mia som underviser
Mia Sloth Møller blev uddannet fra Gerrit Rietveld Academie i Amsterdam i 2003. Mia har fundet en god balance mellem selv at være udøvende kunstner og samtidig undervise; Jo mere hun dykker ned i sit eget arbejde, jo mere inspireret føler hun sig som underviser. Og jo mere inspireret hun føler sig som underviser, jo mere inspiration får hun til sit eget arbejde.
Mia nyder at undervise fra sit og Fabians eget atelier. I mange år har hun undervist voksne i kommunalt regi, og hun har været rigtig glad for det. Hun har altid slæbt tasker med materialer og remedier med, – nu har hun det hele lige ved hånden. Og hun glæder sig til at dele den gode stemning og kreative ånd med alle de gode folk, der melder sig til kurserne.
Mia er empatisk og inspirerende og hun elsker at se mennesker lykkes med at udtrykke sig selv på nye, fantastiske måder.
FAQ
1. Hvem henvender kurserne sig til?
Kurserne henvender sig til voksne kursister på alle niveauer, fra nybegynder til professionelle. Undervisningen differentieres efter de kursister, der deltager.
2. Skal man selv have materialer med?
I HEARTSPACE MØN har vi de helt basale materialer til rådighed, men det forventes at man selv medbringer større materialer så som lærreder, maling, pastelfarver og lignende. Dette vil I få information om i løbet af kurset.
3. Hvor kan man købe materialer?
Nogle ting kan købes hos os, andre ting f.eks.hos lizasgallery.com, der også ligger på Møn, og som er et rigtig godt bud på en velassorteret kunstnermateriale forretning.
4. Kan man parkere ved Heartspace Møn?
Ja, man kan parkere på Heartspace Møns arealer, der er meget plads.
5. Kan man tage offentlig transport til Heartspace Møn?
Bus nr. 667 går fra Stege, stå af ved Landsled, Klintevej og gå kun ca. 300 meter, så er du ved Heartspace Møn.
Vi taler sammen i løbet af den første kursusgang, og ser om der er nogen, der har brug for at blive kørt fra/til Stege, så kan man måske få et lift med en medkursist.
6. Hvad hvis jeg bliver sulten i løbet af kurset?
Der er kaffe og te og en småkage til alle kursister. Tag gerne mad med, som I kan spise i pausen.
7. Hvad hvis jeg eller underviseren aflyser?
Tilmeldingen er bindende, og der gives ikke penge retur i tilfælde af aflysning fra kursisternes side. Hvis underviseren aflyser, får kursisterne deres timer en anden dag.


